fredag den 13. februar 2015

De første kimplanter


Jeg planter altid mine peberplanter og chiliplanter så tidligt som muligt da jeg klipper dem ned flere gange inden de for alvor får lov at vokse sig store. Jeg prøvede det første gang sidste år, nøj hvor gjorde det ondt da jeg skulle klippe den første gang. Jeg tog lige saksen og klippede de stakkes planter fra ca. 15 cm til lige over de første 2 sæt rigtige blade.


Jeg klippede løbende mine planter, og det gjorde lige ondt hver gang. Til gengæld fik jeg nogle stærke peberplanter som næsten ikke behøvede noget støtte. Jeg brugte blot en enkelt bambus pind som støtte til de helt store planter med mange frugter på.

Princippet skulle være, at hver gang man klipper planten ned, så skulle man tvinge planten til at blive mere busket i stedet for høj og tynd. Nogle af mine planter havde slet ingen støtte, stænglen var simpelthen så tyk og kraftig at de sagtens kunne holde på frugterne.

Jeg var meget glad for resultatet, så det vil jeg klart gøre igen i år, selvom man bliver så ked af det hver gang man klipper planterne ned. Men det er klart resultatet værd.

For flere informationer om beskæring af peberfrugter se her.