tirsdag den 15. december 2015

Frisk citrongræs fra egen have

21 store saftige citrongræs plus 2 taget fra til næste plante

Jeg elsker duften af citrongræs og kan slet ikke komme mig over, hvor nem en plante det er. Jeg startede sidste februar med at sætte to citrongræs som jeg havde købt i butikken i et glas vand, efter noget tid slog de rødder og blev plantet over i mindre potter.


De små potter blev senere plantet i samme spand med jord og sat i drivhuset i juni måned. Her har den stået og hygget sig indtil den kom ind i oktober.

Citronplantens (sat til forspiring af rødder februar) fra venstre: marts, maj, juni, december

Planten blev høstet i december, jeg plantede 2 til at starte med og fik 23 i alt, 2 af de mindste blev taget fra til en ny omgang forspiring, så i alt et udbytte på 21 stængler.

Nem plante
Jeg kan klart anbefale at dyrke sin egen citrongræs, hvis man har et lille hjørne i drivhuset, for hold da op hvor kan man smage forskel. Jeg har før set beskrevet i opskrifter, at man skal slå lidt på stænglen for at frigive saften, men jeg har nu aldrig oplevet andet end halv tørre citronstænger. Men ikke mere, mine egne kan man nærmest presse saften ud af.



Jeg opbevare min citrongræs i fryseren for at bevare saften. Jeg renser og skære i passende stykker klar til brug. Man kan virkelig smage forskel på dem man køber og dem man selv har høstet for der er virkelig meget sagt i mine egne.

Forspiring af egen avl vs. dem fra butikken
Det har taget under 14 dage at slå dobbelt så lange rødder (4cm) som dem sidste år hvor det tog mig et måned at få rødder på ca. 1,5 cm.