søndag den 8. marts 2015

Nyplantet citrongræs

Nyplantet citrongræs
Dag 29, flotte lange rødder
Dag 8, små rødder på vej

Så kom dagen hvor 1 trin i forsøg med citrongræs blev en realitet. Jeg har haft lidt citrongræs sat til forspiring i et glas vand, og nu er der kommet lange rødder og den ene er allerede begyndt at danne nye skud, så nu er de plantet.


Frisk citrongræs er så lækkert og kan på ingen måde sammenlignes med de mere tørre af slagsens i supermarkedet. Min plan er derfor at blive selvforsynende med citrongræs og derved aldrig mere købe halvtør citrongræs.

Citrongræs får et utroligt stort rodsystem så mine planter skal plantes over i 20 liters spande på et senere tidspunkt. Lige nu står de inden i en lys vindueskarm, men planen er, at de snart skal ud i drivhuset og når det bliver varmt nok skal de ud og pynte på terrassen. Det skulle tager omkring 5-6 måneder fra fremspiring til høst.

Citrongræs er en tropisk plante, så den er meget glad for sol og varme og den tåler ikke udtørring. Citrongræs er en græsart og bliver derfor til en stor plante der er høj og tropisk af udseende, den kan man nyde synet af i haven så længe den står solrigt. Den kræver ingen form for næring men godt med vand. Hvert græsskud bliver til en citrongræs "stængel". Når de er høstet kan de skærers i mindre stykker og fryses til senere brug. Citrongræs bruges i asiatiske retter, men jeg bruges den også i te og i min ynglings dessert "Hindbær-citrongræs-trifli"

Du kan se den vejledning jeg har brugt her.


Process:

Processen er meget nem.
  • Køb citrongræs i en butik, gerne med en lille rodspids.
  • Pil de yderste blade af indtil man kan ane rødderne
  • Sæt til forspiring i et glas vand, husk at skrifte vand regelmæssigt
  • Når rødderne er et par centimeter lange er det tid til at plante
  • Plant en citrongræs i en stor potte
  • Stilles lyst og varmt og vand regelmæssigt, tåler ikke udtørring
  • Efter 5-6 måneder er planten klar til høst
  • Ved høst fryses et par stykker med ekstra rodspids, bruges til forspiring næste forår