tirsdag den 21. juli 2015

Hvidløg - små men saftige


Det blev til nogle fine små hvidløg. Jeg havde håbet på nogle større hvidløg end hvad det blev til. Jeg ved ikke helt hvad det skyldes.


Jeg har læse mig til at der er stor forskel alt efter hvilken sort man sætter, og jeg kan selvfølgelig ikke huske hvilken sort mine er. Så i år vil jeg sætte flere forskellige sorter så jeg bedre kan sammenligne resultatet.

Men op kom de og de er nu bundet sammen i en fin lille ranke. Det batter nok ikke til selvforsyning, men lidt har også ret og de skal klart nydes. Vi har allerede prøvesmagt et lille fed eller to og hold da op hvor er de saftige og fulde af kraft.